Indsamling af børns vittigheder.

Aktivitet 2. Indsamling af børns vittigheder.

Da jeg alligevel havde lovet børnene i SFO’en at komme og besøge dem snart, valgte jeg med mit besøg, at tage denne aktivitet med derop.

Mål gruppen jeg samlede var 5-7 år, det var dem jeg var sammen med, i min praktik.

Efter velkomsten af de mange glade børn, spurgte jeg en gruppe på omkring 10 børn, om de ville hjælpe mig med at fortælle vittigheder, eller måske kunne nogle gåder. Dette ville gruppen mægtig gerne. Vi sad os over i sofaen på gruppen, hvor jeg fortalte at det var noget jeg skulle bruge i forbindelse med min uddannelse som jeg er færd med at tage, at jeg derfor ville skrive vittighederne ned på et stykke papir, når de havde fortalt dem. Jeg spurgte om nogen af børnene havde en vittighed de kunne fortælle mig, to i gruppen spurgte mig hertil, hvad en vittighed er? Jeg forklarede det var en sjov historie, en man kom til at grine af og kom med et eks.

Alle børnene havde en kæresteundtagen bo - han havde 2.

Denne forstod gruppen af børn, og grinte, og der kom derefter gang i børnenes vittigheder her kommer eksempler på hvad de fortalte.

Alle børnene fik 12 til eksamen undtagen, Line hun var blondine.

Spurgte hertil hvor han havde hørt vittigheden fra og hvorhenne, han havde hørt den ved sin storebror hjemme.

Spurgte samtidig om han havde fortalt nogen henne i skolen denne vittighed, dette havde han ikke, og han havde heller aldrig fået en vittighed fortalt i skolen.

Hvorfor tager århusianerne altid en bildør med ud i ørkenen?

-         Så kan de rulle vinduet ned når det bliver for varmt.

Denne vittighed blev fortalt af samme barn, men spurgte hvor han havde hørt denne vittighed henne? Den var også blevet fortalt i hjemmet af storebror.

Da denne vittighed blev fortalt af barnet, udbrød 2 andre børn at de nu kunne også nogen. De første 2 var fortalt af det samme barn.

Hvorfor tager århusianerne så altid et gevær med ud i ørkenen.

-         Så de altid kan skyde en genvej.

Denne vittighed blev fortalt af en pige, hun havde hørt den i ride klubben, ved en af de lidt ældre piger. Hun fortalte mig at hun heller ikke havde fortalt den til nogen henne i skolen, for der var jo ikke nogen der havde spurgt, som hun siger.

 Alle børnene kom ud af huset undtagen Jørgen, han løb ind i døren.

Denne her blev fortalt af en pige, hun kunne ikke huske, hvor hun havde hørt den henne, og kunne heller ikke, lige huske om hun havde fået den fortalt i skolen, men det mente hun ikke.

Hvorfor sætter århusianerne altid mælken ud på toilettet?

-         Fordi de er bange for den ikke kan holde sig.

Denne blev fortalt af en dreng, som havde hørt den fra sin far i hjemmet. Han havde heller ikke fortalt den til nogen henne i skolen, for det var der jo ingen der gjorde.

Jeg tog her de 5 vittigheder jeg fik ved børnene som lignede vittigheder, nogle af børnene prøvede i mens, selv at digte nogle vittigheder, som de selv kunne grine af, men som ikke lignede en vittighed overhovedet.

Set fra mig af er der ikke mange vittigheder i de første årgange i skolen, jeg snakkede med en pædagog, der er ansat ved 1-2 årgang på skolen, og hun fortalte mig at det var yderst sjældent at hun havde fået fortalt eller bare hørt en vittighed fra et barn.

Alle vittighederne blev fortalt på baggrund af mig, og har i min 3 måneders praktik i SFO’en heller ikke uopfordret hørt nogen vittigheder.

Jeg husker som barn, at vittigheder var noget der snart skete dagligt, børnene i mellem. Vi fortalte vittigheder i stor udstrækning, jeg tror tendensen over de sidste 15 år har ændret sig drastisk i forhold til børns mundtlige legekultur. De steder hvor jeg har undersøgt/været, har der ikke været nogen form for kultur i forhold til vittigheder osv. Jeg syntes personligt det er ærgerligt at tendensen går den vej, men vi må jo som kommende pædagoger, gå ud og lave om på disse tendenser.