At skabe antropologisk viden om børn.

At skabe antropologisk viden om børn.

·         Der bliver anskuret at antropologisk børneforskning, er som en videnskabelig disciplin, der både er rettet mod børn og mod de sammenhænge, de indgår i.

·         Det er en tilgang der udforsker børns hverdagsliv, i deres handlinger og fortolkninger i forhold til de positioner og handlemuligheder, de har og skaber sig i en given sammenhæng.

·         Der er tale om en videnskabelig tilgang, der prencipielt hverken er behovsskabt eller målrettet, afgrænset eller fordefineret.

·         Felt arbejde kan forstås som en forsningsstrategi der har til hensigt at afdække, hvordan barn, børn og kontekst er forbundet i hverdagens mange praktikker.

Feltarbejde.

·         Felt arbejde er den overordnede betegnelse for forskellige etnorgrafiske metoder og må betragtes som en grundsten i antropologisk forskning.

·         Antropologisk viden skabes ved tilstedeværelsen i felten, hvor man opbygger relationer med dem man udforsker.

·         Et ophold på stedet over længere tid er en forudsætning for at kunne skelne det typiske fra det enestående.

·         Et vigtigt element i feltarbejde er at undre sig over de forhold, man konfronteres med, for derpå at undersøge baggrunden for dem.

·         Ens underen giver anledning til at stille spørgsmål og forsøge at forstå rationalerne bag den praksis, man iagttager.

·         Feltarbejde er ikke et udtryk for en bestemt tilgang. Der er mange forskellige tilgange, enhver undersøgelse må tilpasses der specifikke område og problemstilling.

·         I feltarbejde kan det være relevant også at interviewe børnenes forældre, eller deltage i familiens daglige rytmer for at se hvor barnet faktisk befinder sig hvornår.

·         Feltarbejde går ud på at få et indblik i menneskers forståelse og handlinger, uanset hvor i verden man laver forskningen.

Deltagerobservation.

·         Centralt i feltarbejdets termologi er deltagerobservation. Feltarbejde skal gerne have en vekselvirkning mellem deltagelse i andre menneskers hverdagsliv, kombineret med observation og systematisk refleksion over det iagttagede.

·         Det er vigtigt i feltarbejde ikke at overføre sine egne barndomsopfattelser, til et miljø der kan have ganske andre værdier og forståelser for hvad et barn er.

·         Forudsætningen for at kunne handle etisk ansvarligt er at kunne forstå på lokale præmisser.

·         Uanset hvor i verden du laver undersøgelser er der tale om de samme bestræbelser på at forstå de mennesker man har med at gøre, på deres egne præmisser.

·         Man må ikke tage forgivet, at man ved, hvad betydning for undersøgelsesområdet, heller ikke når man laver feltarbejde i sit eget samfund.

Feltarbejde som refleksiv tilstand.

·         Som feltarbejder er man selv del i og få indsigt i menneskelige erfaringer, dette sker ved personlig mellemkomst.

·         Det empiriske forskningsmateriale bliver til i relationen mellem forsker og forskningsobjekt, og denne relation bliver afgørende for det færdige resultat.

·         Det er umuligt at notere sig alt, ikke mindst når man skal oversætte usproglige udtryksformer til notesbogens skriftsprog, og man samtidig skal følge med i , hvad der i øvrigt foregår.

·         Ofte kommer man til og ligge vægt på det sproglige udsagn, simpelthen fordi de er nemmere at opfatte.

Om konstruktionen af et barneperspektiv.

·         I slutningen ad firserne begyndte antropologer og sociologer for alvor at formulere paradigmatiske overvejelser om børn og barndomsforskning, og blev af flere fremhævet at etnografiske metoder måtte anses som velegnede til indkredsning af børns perspektiver, erfaringer og viden.

·         I de seneste tiår har der været en udtalt brug af etnografiske metoder i mange studier af børn – også uden for antropologien.

·         Det er vigtigt at understrege, at det at bedrive antropologisk forskning med børn, ikke er en politisk position rettet mod at give stemme til en gruppe, der generelt har været underrepræsenteret.

·         Den antropologiske tilgang retter sig ikke primært mod afgrænset barneperspektiv ensidige mod at repræsentere børns viden i noget entydig forstand.

·         Barneperspektiv er ikke en empirisk størrelse, der fremkommer ved studier af børns udsagn og handlinger alene, men en analytisk konstruktion, der hænger sammen med de teoretiske overvejelser, man gør sig i forbindelse med opbygningen, udførelsen og analysen af et feltarbejde.

·         Pointen med antropologisk forskning er at overskride de lokale perspektiver, der altid er forankret i levede liv.

·         At observere og lytte til børn giver ikke en total eller objektiv viden om børns perspektiver.

·         Den antropologiske forskning retter sig mod børns viden og handlinger. Man kommer aldrig så tæt på , at man kan sige, man deler deres erfaringer eller ved, hvordan de tænker.

Analyse af kontekst.

·         Kontekst er forbindelser, der opfattes som relevante for mennesket, der udforskes, men bedømmelsen af relevans beror på en konstruktion af mennesket, som forskeren foretager.

·         Antropologen Raymond McDermott pointere i sine refleksioner over kontekstbegrebet, at opfattelsen af kontekst gør en væsentlig forskel for den analyse, man foretager.

·         I en traditionel forståelse fremstår kontekst som en række cirkler uden om studieobjektet dvs. at barnet er i centrum, og derpå kommer familien, vennerelationerne, klasserummet, skolen som institution og til sidst det mere abstrakte.

Antropologisk viden om børn.

·         For overhovedet at kunne behandle et problem og tilrettelægge en undersøgelse, må man være sig bevidst, hvordan man afgrænser sit objekt og dermed sin felt, og hvilke forestillinger man afgrænser ud fra.

·         Pointen i forhold til studier af børn er, at børn ikke bare er en entydig kategori, lige så lidt som barndom har nogen objektiv fremtrædelsesform.

·         Opfattelser af, hvad barndommen er, variere historisk og på tværs af kulturelle sammenhænge, ligesom forestillinger om, hvad er, kan og har godt af, adskiller sig fra det ene samfund til det næste, og på tværs af sociale grupper også indenfor de fleste samfund.

·         At forske i børn med et antropologisk perspektiv betyder at få blik for aktive samspil omkring etablering af positioner, viden og handlemuligheder i relation til mennesker og betydninger, der omgiver og ustandseligt blander sig i, korrigere og kommentere de barnlige udtryk.